Giv feedback via lyd og billed med Snagit

Untitled design (1)

Har du overvejet at give feedback via lyd og billed på computeren? Jeg har gået og leget med tanken om det en del tid, men har haft svær ved at finde en app der gjorde det nemt nok for mig. Det er vigtigt at det ikke tager længere tid end en skriftlig feedback, da jeg ved at det så vil løbe ud i sandet pga tidspres.

Men med Chrome udvidelsen Snagit er det faktisk blevet rigtig hurtig og nemt. Der kommer en guide og et eksembel sidst i indlægget.

Min foreløbige erfaringer med det er rigtige gode, da der er flere fordele. Har man dårlige læsere i klassen giver det dem en større chance for at forstå feedbacken. Det tager kortere tid, at beskrive lidt mere kompliceret problemer, samtidig kan man vise det “live” på skærmen. Det virker til at mine elever har nemmere ved at forstå det, jeg får færre spørgsmål til forståelsen af feedbacken end jeg gjorde før.

Den perfekte feedback i en utopisk verden ville jo være hvis jeg sad med hver enkel elev efter hver opgave og snakkede med dem om det. Det er desværre fuldstændig umuligt rent tidsmæssigt. Men med lyd og billed får jeg det næstbedste. Eleven kan selvfølgelig ikke komme med en direkte kommentar til feedbacken, den må komme senere, som man normalt ville gøre. Men bare det, at jeg kan sige mange flere ord på kortere tid og de kan høre min betoning gør feedbacken meget mere forståelig for eleven. Jeg har også mulighed for at pege på det jeg snakker om og evt. vise et eksembel på skærmen.

Har jeg så fuldstændig droppet den skriftlige feedback? Nej slet ikke, den skriftlige har stadig nogle fordele, jeg er faktisk begyndt at bruge en kombination af de to. Det er især hvis jeg har nogle konkrete spørgsmål som eleven skal arbejde med. Der er det rart for eleverne at have dem stående på skrift, så de ikke skal lytte til videoen hver gang de ikke lige kan huske hvordan spørgsmålet lød. Jeg kombinere dem ved at jeg skriver spørgsmålene i deres dokument, samtidig med at jeg laver videofeedbacken. Det fungere rigtig godt og giver ikke dobbeltarbejde.

Man skal være opmærksom på at lyden bliver markant bedre hvis man bruger et headset, jeg bruger foreksembel bare dem der har fuldt med min iPhone og det virker super.

Og husk så at det ikke skal at være perfekt! Det er okay der sniger sig et øhh ind, eller man kommer til at snuble lidt i ordene. Sådan ville det jo også være hvis du sad og snakkede med eleven. Elverne kender dig og er vant til din måde at snakke på, så hvis du bare snakker som du plejer, kan de sagtens forstå det.

Hvordan kommer jeg så igang med at bruge Snagit?

Det skal siges at Snagit fungere bedst hvis du også har en google konto med tilhørende drev.

Du skal åbne en Chrome browser herefter trykker du på linket her

Tryk herefter på knappen “føj til chrome”

Ikke-navngivet tegning

Når den er tilføjet, skulle der gerne være et lille ikon øverst til højre Screenshot 2016-01-20 at 09.56.02

Ikke-navngivet tegning (1)

 

Når du trykker på ikonet får du denne bjælke frem.

Snagit bjælke

De første 3 knapper er til at tage billeder af skærmen med.

  1. Tag et billed af en del af skærmen
  2. Tag et billed af hele skærmen
  3. Her kan du tage et billed af en hel side, hvor der skal scrolles på

Når du har taget billedet får du denne skærm op

Screenshot 2016-01-20 at 10.26.28

Her kan du indsætte pile, firkanter, cirkler og tekst. Trykker du på den blå firkant nede i højre hjørne kan du vælge at downloade eller få et link til billedet.

Screenshot 2016-01-20 at 10.27.14

De næste 2, er video.

Tryk på 4 og du begynder at optage.  Ved 5 vælger du lyd fra eller til.

Når du er færdig med at optage, trykker du på Snagit ikonet øverst igen og trykker stop.

Og så kommer der en ny fane med din video.

Screenshot 2016-01-20 at 10.49.48

Trykker du på den blå firkant nederst til højre får du nogle valgmuligheder.

Hvis du trykker på “Google Drive link” ligger den automatisk et link til videoen i den udklipsholder. Dvs at du bare kan gå ind på din elevs opgave og trykke “sæt ind” og så vil der dukke et link til videoen op. Vi bruger Google Classroom, der plejer jeg at ligge linket ind i kommentarfeltet til elevens opgave.

Se et eksembel på feedback til en opgave her.

Der findes masser af screen recording apps. Men jeg syntes at Snagit er det bedste jeg har stødt på indtil videre, netop fordi det er simpelt og kun kan det, det skal.

Det er vigtigt for mig at en app, især hvis jeg skal præsentere det for mine kollegaer, er nem og ligetil at bruge. Så er det ikke så vigtigt at den kan en masse ekstra lir, faktisk er det bare oftest forvirrende og det ødelægger nemt oplevelsen, og så går man tilbage til det man kender. Nåå jo og så skal det helst også være gratis. 😉

Kender du en app der er endnu bedre til formålet? så smid gerne et link?

 

 

 

Facebook Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *