Design Thinking i skolen – gammel vin på nye flasker, eller?

 

Som lærer er jeg tit splittet og i tvivl om mine didaktiske valg over for mine elever.

Jeg vil gerne have at de er dygtige fagligt og jeg vil gerne kunne analysere og måle det, så jeg er sikker på at min undervisning virker. En målstyret og en stram struktureret undervisning giver efter min erfaring ro til de urolige og får de fleste elever til at rykke sig fagligt.

Men de mister også noget. De bliver optaget af at ramme målene så præcis og hurtigt som muligt, de mister lysten til at forsøge sig med andre veje og de mister lysten til at tilegne sig ny viden. De er kun interesseret i at ramme rigtig, helst i første forsøg, da det giver den største belønning.

På den anden side er jeg optaget af at mine elever arbejder med andre kompetencer end de faglige, som kritisk tænkning, kreativitet, kommunikation og kollaboration. Jeg er også optaget af at de tør være nysgerrige, dyrke deres passion og gå egne veje.

Her er problembaseret undervisning tit vejen frem, men det kan være svært at styre som lærer, da det kræver mere løse rammer og meget selvstændig arbejde for eleverne. Min erfaring er tit, at de svage elever er taberne i den model, da de ikke har selvtilliden og motivationen til det selvstændige arbejde og derfor hurtigt giver op. Samtidig har jeg som lærer svært ved at følge deres faglige progression og jeg mister nemt overblikket over om de opnår de faglige mål som der er krævet af os.

Som så ofte tror jeg ikke at løsningen på mine udfordringer ligger i den ene yderposition eller den anden, men et sted der i mellem.

 

Design Thinking har, efter min mening, et bud på en midt position.

Design Thinking er på ingen måde nyt, det blev opfundet omkring 60’erne og bliver brugt som et effektivt værktøj i de fleste kreative erhverv i dag.

Kort fortalt er Design Thinking en metode hvor du strukturer processen omkring at finde den bedste løsning på et problem. Design Thinking forsøger at presse dine ideer, så du for dem alle på bordet og derved kan finde den bedste løsning i stedet for at bruge den første du kommer på. Derefter hjælper Design Thinking modellen dig med at realisere ideen så den kommer ud til brugeren.

Og det er netop strukturen der gør forskellen i forhold til mere traditionel problem baseret undervisning. Processen er stram styret og stiller krav til fagligheden, men samtidig laver plads til leg, kreativitet og innovation.

Design Thinking i en skolekontekst er heller ikke nyt, her kan nævnes moddeller som den kreative platform, KIE, ideide og FIRE. Fonden for entreprenørskab har også en masse godt materiale liggende. Kigger man ud over landets grænser er der endnu mere og blive inspireret af, tjek fx IDEO, Future Design School og High Tech High ud.

Men det er stadig en niche når det gælder didaktiske modeller, jeg blev først selv klar over det for små 3 år siden og kom først rigtig i gang med det da jeg prøvede det på egen krop via Google innovator programmet. Her blev jeg bevidst om hvor effektivt det er, hvilket fik mig i gang med at implementere det mere i min egen undervisning. Se her hvordan jeg struktrurer et Design Thinking forløb.

Jeg møder nogen gange den misforståelse omkring Design Thinking at det er en hård model som kun handler om at opfinde den næste iPhone og tjene en masse penge og skolen handler jo om meget mere end det.  Men det har meget mere at byde på end at opfinde den næste gadget som gør den næste iværksætter millionær eller hjemløs. Design Thinking handler udelukket om at løse et problem hurtigt og effektivt. De problemer kan ligeså godt være motiveret af at skabe en bedre verden, hvilke de ofte er, som de kan være motiveret af at tjene en masse penge.

 

Design Thinking er en struktureret model der guider dig igennem hele processen fra start til slut via øvelser.

Der findes et hav af versioner, hvor de forskellige faser hedder lidt forskelligt og det er også forskelligt hvor mange faser processen er delt op i, dog er tankegangen altid den samme. Jeg er selv ret begejstret for FIRE modellens opdeling af faserne, som er lavet af Lilian Rhode og Anja Lea Olsen. Den deler den op i 4 faser Forståelsesfasen, Ideudviklingsfasen, Realiseringsfasen og Evalueringsfasen.

 

 

Forståelsesfasen er den fase hvor eleverne indsamler viden. Både generelt viden omkring det problem de skal arbejde med, men også viden omkring og forståelse for den bruger de løser problemet for. I denne fase er det ofte oplagt at lægge et fagligt indhold ind.

 

Ideudviklingsfasen er den fase hvor de arbejder på en ide til en løsning på problemet. Den fase er stramt styret via øvelser som hjælper eleverne til at finde den bedste idé. Mine erfaring er at den bedste idé ligger et sted imellem de gode ideer og de dårlige ideer.  Det er derfor vigtigt man i denne proces ”tvinger” dem til at få de dårlige ideer på bordet.

 

Realiseringsfasen er fasen hvor projektet bliver til virkelighed på den ene eller anden måde, ofte i form af en prototype.

 

Evalueringsfasen er ikke normalt med i Design Thinking, da evaluering af en normal Design Thinking proces giver sig selv. Virkede løsningen? Hvis ikke, så er du ikke færdig.

Men i Skolen bliver vi nødt til at have en ret stram tidsramme og vi bliver også nødt til ar vurdere vores elever både ud fra det færdige resultat, men også på selve processen. Så en evalueringsfase giver rigtigt god mening i skoleregi og er et vigtigt element at få med.

 

Når processen er struktureret er det nemmere for læren at styre forløbet i en bestemt faglig retning se eksempelvis mit mat forløb. Det giver mig som lærer en større tryghed i at de lærer de faglige kompetencer som kræves af os.

Strukturen hjælper også den svage elev. Da man ikke på noget tidspunkt er i tvivl om hvor i processen man er og hvad man skal lave. Der er altid et ”next step” hvilke skaber ro for elever der har brug for strukturen i deres arbejde.

 

Men Design Thinking kan meget mere end det.

I Design Thinking er en af de vigtigste elementer brugeren, altså de personer man løser problemet for. Man skal sætte sig ind i deres sted og man skal forstå dem for at finde deres behov også dem de ikke selv er klar over at de har. I Design Thinking bruger man decideret empati øvelser som hjælper designeren til at skabe empati for brugeren og på den måde forstå vedkommen bedre. Det er en god øvelse for elever (og voksne) som virkelig skaber en værdi for deres personlige udvikling.

Et andet vigtig element i Design Thinking er begrebet ”benspænd”.  Det går ud på at håndtere de problemer der opstår i projektet. Man møder ofte modstand der gør at man ikke kan komme videre på den ene eller anden måde, her er løsningen at gå et par skridt tilbage i faserne og så på hvad man så gør. Man skal altså lærer at det er ok at fejle og nogen gange er der hindringer som ikke kan løses. Men der er altid en løsning, den skal bare findes. Et mantra i Design Thinking er ”forelsk dig i problemet, ikke løsningen”. Hvis løsningen ikke fungere, så gå tilbage til problemstillingen.

Det er virkelig interessant at se eleverne håndtere benspænd og se hvordan de bliver dygtigere til at håndtere dem. I stedet for at gå i sort, går de tilbage i processen og finder nye løsninger. Der er plads til at fejle og det er okay at fejle. Igen noget der virkelig skaber værdi for deres personlige udvikling.

Oftest når man designer en løsning ender man også ud med et fysisk produkt som skal skabes. Det giver undervisning et praktisk element som gør at andre kompetencer end de boglige også bliver vigtige. Jeg oplever ofte at det giver selvtillid til de ikke så boglige elever, da de bliver eftertragtet pga. af nogle andre praktiske kompetencer som ofte ikke er så anvendelige i den daglige undervisning. Samtidig kræver løsningen tit en forståelse for det faglige teori, hvilket netop giver den ikke teoristærke elev blod på tanden for at forstå det teoretiske også.

Det sidste Design Thinking kan er passion. Når man arbejder så intens og målrettet med en løsning som, måske løser et virkeligt problem for ægte mennesker, kan man ikke andet end at forelske sig i det. Man bliver passioneret og man knokler for at det skal lykkes, for man ved at det er vigtigt for nogle andre. I Design Thinking kalder man det ”impact”. Min erfaring er at når det virkelig lykkes med at skabe impact for mine elever, husker de hver detalje i projektet også flere år efter. Og det er jo lige præcis det vi gerne vil, at de husker timerne og det de har lært.

 

Er Design Thinking så gammel vin på nye flasker? Tjaa det er hvert fald ikke nyt, men det er heller ikke så brugt. Jeg ser det lidt som en Rosé. En god blanding af to yderpunkter, som er helt perfekt i den helt rigtige situation.

Facebook Comments