Jeg er ikke så god til at prale, bryder mig heller ikke om at få ros. Faktisk så var det lidt grænseoverskridende at starte den her blog, selvom det mest er vidensdeling og jeg ikke tvinger nogen til at læse det – det kunne jo stadig opfattes som pral.
Ved ikke om det er fordi jeg er jyde, næsten nordjyde, har hvertfald boet heroppe så længe nu, at min familie mener at jeg er begyndt at snakke mærkeligt. Eller om det er fordi jeg er lærer. Vi lærer er nemlig enormt dårlige til at vise verden hvad vi kan og det har nok noget at gøre med, det ikke har været nødvendigt (folk stolede på os). Vi har heller ikke haft behovet. Ofte som lærer er der rigelig belønning i, at se vores elever udvikle sig.
Men nu er flere, især politikere, begyndt at sige at man skal snakke lærerfaget op. Og det er der bestemt også behov for. For lærerfaget er blevet snakket ned i så mange år, især af politikere, at mange ikke stoler på os mere og er i tvivl om vi er dygtige nok.
Bliver lærerfaget så snakket op? Nææ der bliver kun snakket om, at lærerfaget skal snakkes op.
Heldigvis findes der mennesker der tænker hvis der ikke er nogen der gør det, gør jeg det da bare selv. Det er her det fantastiske intiativ #skolepral kommer ind. Det er ikke et politisk projekt, det handler ene og alene om, at vi skal snakke lærerfaget op og genvinde respekten i samfundet.
Jamen jeg syntes ikke jeg har noget at prale af? Selvfølgelig har du det! Det du gør i hverdagen, er det du skal prale af. Den lille samtale, som gør at eleven smiler resten af dagen. Det sekund, at brøker lige pludselig giver mening. Den fremlæggelse, som de har knoklet med, er så god at du får et sus i maven. Det knus du får, bare fordi du er dig. DET skal du prale med. Vi er bare blevet så vant til det i vores hverdag, at nogen gange glemmer vi, at det er noget HELT særligt.
Brug #skolepral hver gang du praler på Twitter, Instagram og Facebook (ja man kan også bruge hashtags på fb) så kan vi andre nemlig også følge med. 😃
Hver dag i næste uge, smider jeg et skolepral opslag op på min Twitter profil (@ianstenz) og Facebook side.
Vil du følge min skole-prale-hverdag lidt tættere, får du muligheden for det på Snapchat under navnet ianstenz.dk.
Selfiestangen er sat i laderen 😉
Kom så ud og pral!
Det er nemlig en rigtig god ide
Nu må vi se om det kan komme igang med at rulle.
For der er nemlig fantastisk mange undervisesere derude der på den ene eller anden måde gør en kæmpe forskel.
Og vi fortjener at høre om dem der gør en forskel selvom forholdene er svære.