Inden jeg starter på dette indlæg vil jeg gerne lige afklare nogle misforståelser som jeg ofte møder når jeg snakker tech.
1! Jeg er ikke betalt (desværre) af Google eller andre for at skrive de ting jeg gør og bliver det nok heller aldrig, uanset hvor meget jeg skriver om teknologi og undervisning.
2! Jeg har ikke noget religiøst forhold til Google eller andre teknologifirmaer. Jeg Har en Windows Surface book 2 som min primære computer, den er ALT for dyr og alt for lækker. Jeg har en ældre Lenovo Carbon med Ubuntu som min nørde computer. Jeg bruger Chromebooks på skolen. Jeg har en iPad som bliver brugt flittigt. Jeg har en Huawai Andriod mobiltelefon, som jeg syntes er fantastisk. Bruger min gamle iPhone, som jeg også elsker, som webkamera til min 3D-printer. Min blog er lavet via WordPress. Det meste af mit skolearbejde laver jeg i Google Suite for Education. Jeg skriver dette indlæg i Word. Laver altid slides i Google slides. Jeg ELSKER Onenote. Jeg bruger både Google drev og Dropbox. Og sådan kunne jeg fortsætte, min pointe er at jeg bruger det værktøj der bedst kan hjælpe mig med at løse den udfordring jeg står overfor.
Okay nu har vi ligesom fået det på plads, videre til indlægget.
Alle de store Amerikanske tech firmaer har et eller andet certifikations system til lærer. Det giver god mening, da de selvfølgelig gerne vil at skolerne bruger deres produkter, da skoler er en stor kunde, men der er også fremtidig kundepontiale i eleverne. Med certifikations systemet giver man lærerene en lille gulerod som sikre at de bruger deres produkt. I dansk kontekst virker dette fuldstændig uforsonligt med vores syn på mennesker og uddannelse. I et Amerikansk kapitalistisk system giver det bedre mening, også for skolerne.
Jeg har været opmærksom på dem i mange år da jeg følger en del Amerikanske lærer på twitter, men har ikke syntes det har givet mening for mig at bruge tid på, da jeg ikke kunne se hvad jeg fik ud af det ud over et badge og et lidt snæversynet netværk.
Men så.
For ca. 4 år siden genopfandt Google hele deres Certifications system med hjælpe fra EdTech i USA, de ville noget mere.
Programmet kom til at hedde Google Innovators.
Det program fangede min opmærksomhed.
Hvad er det så der gør at et Amerikansk certifikations program kan fange en dansk lærer?
Det første der fangede min opmærksom var at hele programmet var bygget op på at jeg selv skulle komme med en problemstilling som jeg stod overfor i min hverdag. Hele programmet var fuldstændig centreret om hvordan jeg kunne løse min aktuelle problemstilling. Intet om at jeg skulle bruge en bestemt teknologi eller bestemt system til min løsning, jeg skulle ”bare” finde frem til den bedste løsning.
Det var nyt og tiltalte mig, for det er jo lige præcis det jeg vil som lærer, jeg vil forbedre og løse, så jeg kan blive en endnu bedre lærer og jeg vil dele det så andre kan blive inspireret.
En anden ting der gør programmet interessant er at det faktisk er svært at blive optaget. Der er 6 cohorts (hold) om året. Hver cohort er på kun 36 mennesker. Dvs at ud af de mange hundrede, måske tusinder der søger, så er det kun 36 mennesker der bliver optaget. De 36 bedste. Det vil sige at hvis du bliver optaget er du sammen med 35 top motiveret mennesker fra hele verden. Mange har ansøgte 3-4 gange før de kom ind. De er der fordi de virkelig vil gøre en forskel og ikke bare have et mere certifikat på CV’et.
I København hvor jeg var coach mødte jeg eksempelvis en sydafrikaner der ville gøre det nemmere for de lokale lærer at hjælpe hinanden og blive inspireret af hinanden, da den sydafrikanske skolekultur er meget lukket omkring læreren og vedkommens klasseværelse. Jeg mødte en Amerikansk lærer der købte robotter og tog til Haiti og brugte dem til at undervise de fattige skolebørn, så de også kunne blive kritisk tænkende og problemløsende og som gerne ville have endnu flere lærer til at gøre det samme, for der var brug for det. Jeg mødte en britisk lærer, som ville have børnene fra storbyen ud i naturen og opleve den i virkeligheden i stedet for igennem en skærm. Jeg mødte en spansk lærer der ville gøre op med det stærke stereotype kønsbillede der prægede deres skolekultur. Jeg mødte en amerikansk lærer der ville have børnene til at bevæge sig i timerne, for at skabe bedre fokus, koncentration og bekæmpe overvægt. – lyder bekendt ikke?
Og sådan kunne jeg blive ved, alle 36 kommer med en problemstilling og hvis bare en af dem lykkes, vil det skabe en kæmpe ændring i mange menneskers liv.
Det skaber en fantastisk energi og uanset hvor jysk man er, kan man ikke lade værre med at blive en del af den energi. Vi er alle i samme båd og vi er alle ildsjæle, det er vildt at være i sådan et rum. Man kan ikke undgå at skabe venskaber og netværk for livet. Min gruppe chat fra Stockholm 2017 kører stadig på fuld drøn.
Hvordan hjælper Google så?
Google har allirede sig med nogle hamre dygtige mennesker fra den internationale uddannelsesverden som sørger for at programmet konstant udvikler sig og bliver forbedret.
Man kan dele det op i 2 dele.
Den ene del er den helt praktiske, hvordan finder vi frem til den bedste løsning på din udfordring og hvordan realisere vi den løsning. Til det tager de dig igennem et design thinking forløb, de hjælper dig simpelthen med at designe din løsning. Hvis du ikke ved hvad design thinking er kan du læse mere om det her.
Det er den ene del og det virker.
Men den del jeg gerne vil bruge lidt linje plads på er den anden del.
Nemlig hvordan de arbejder med dit mindset. (vent lige 2 sekunder med at tænke hjernevask fra onde data stjælende Google, jeg skal nok forklare hvad jeg mener)
Google har et begreb de kalder googley. Når de ansætter kigger de selvfølgelig på kvalifikationer, erfaringer osv som alle andre arbejdspladser. Men de kigger også på om man er googley. Googley fortæller noget om hvem man er som type person, man skal være venlig, hjælpsom, empatisk og åben. Især det med at være åben er interessant. Hele kulturen er gennemsydet af at være dygtig og excellere, men ikke som person, som et team. Ansatte hos google skal sætte mål for dem selv hvert kvartal, hvis de når 100% af deres mål, har de ikke været ambitiøse nok, man forventer ikke at man rammer mere end ca 70% af sine mål hvert kvartal. Der er rum til at tænke stort og fejle stort, det skaber innovation og nyskabelse, hvilket er hvad de lever af. De har en forståelse af at man bliver nødt til at bruge hinanden hvis man vil blive dygtigere, de giver hinanden konstant feedback og spørger hele tiden ind til hvordan kan vi blive bedre.
På Innovator Akademiet arbejder man med at sige ”yes and” i stedet for ”no but”. Man lærer hvordan man skal lytte til andres feedback med en indstilling om at de altid har de bedste intentioner. En mail kan ændre sig meget bare ved at læse den med en forestilling om at afsenderen har de bedste intentioner med mailen i stedet for dårlige intentioner. Hele tiden lyt, hele tiden spørg, hvordan kan jeg blive bedre? Vær ikke bange for at tage chancer og vær ikke bange for at fejle.
Mange af de ting er som sådan ikke nyt, for det er i store træk noget jeg har været god til at sige til mine elever, men jeg har ikke været særlig god til at sige det til mig selv og slet ikke til mine kollegaer.
Forestil jer et helt lærerværelse med et Googley mindset (vi kan sagtens kalde det noget andet for min skyld, måske lærerhjerne?)
Det spændende ved disse tanker er at som lærer er det allerede en del af dig, man kan ikke blive lærer uden dele af en lærerhjerne. Men man kan miste det. Det kan forsvinde i dårlig ledelse, tidspres, top down beslutninger, osv. Tænk hvis man ”kun” forventede at lærerne nåede 70% af deres mål. Tænk hvis man kunne skabe rum til at forsøge og fejle i klasseværelset. Tænk hvis man kunne skabe plads til at tænke ”yes and” i skolen. Selvfølgelig kan man ikke sætte google kulturen ind i skolen 1:1, men man kan godt lære noget af den hvis man spørger og lytter.
Selve akadamiet tager 3 dage, men du er først færdig med dit forløb et år efter. Derfor handler en del af forløbet også om hvordan du sætter mål for dig selv og lykkes med det. Som en del af det får du tildelt en tutor som følger din proces igennem hele året og hjælper dig hvor der er behov. Tutoren er en anden innovator som har været igennem forløbet og gerne en som har arbejdet med en problemstilling der minder om din.
Det kan godt være at Google er store og onde, det ved jeg ærgerlig talt ikke.
Men med Innovator Akademiet har de givet mig et kraftfuld værktøj og et internationalt netværk, som har været med til at gøre min undervisning bedre og har givet mig værktøjer til at hjælpe kollegaer med at hjælpe dem med at løse deres udfordringer i klasseværelset.
Det tilbud har jeg ikke kunne sige nej til, især da de har været de eneste med tilbuddet.
