Jeg har arbejdet lidt med micro:bit på mellemtrinnet og har lavet et introforløb til den. Det får I her sammen med mine tanker omkring micro:bit i undervisningen.
Men først hvad er en micro:bit?
Micro:bit’en er en lille mikro kontrollere som man kan styre elektronik via kode, det vil sige man kan lave forskellige elektroniske dimser med den som fx temperatur måler, digitalt kompas, displays med billeder og tekst, kontrollere motorer osv. Ja faktisk er det kun ens evner og fantasi der sætter grænsen.
micro:bit’en er skabt til de engelske skoler hvor man har valgt at give den til alle i skolen på år 7 (11-12 årige) i 2015, ca en million enheder. Pointen er at den skal inspirerer børnene til at forstå, skabe og bygge med elektronik, i stedet for kun at være forbruger af det.
Det er også meget tydeligt at den er bygget til børn, når man ser på den. Hvis man kigge på andre micro kontrollere som fx Arduino, vil man se at man selv skal tilslutte de enheder man vil styre. Med micro:bit’en er der allerede er sat en masse enheder på den, som knapper, display, bluetooth, accelerometer og en del andre sensorer. Det gør at børnene er hurtigt i gang med micro:bit’en uden at de skal forstå en masse om ledningsføring og kredsløb, men kan koncentrer sig om koden i starten. Det skaber en høj succesrate for at ens kode virker, hvilket motivere dem til at arbejde videre.
Koden er også rigtigt nem at arbejde med. Det er en block editor ala scratch som er meget intuitiv og nem at arbejde med, man skal være opmærksom på at det meste er på engelsk, hvilket kan være en udfordring for de mindste.
Editoren kan bruges på alle platforme Chrome, Mac OS, Windows osv. Det kræver ingen installation på computeren, man downloader bare en fil og så smider den over på micro:bit’en, som hvis det var en USB pen, når filen er uploadet virker ens kode på micro:bit’en.
Man kan vist også godt bruge tablet og koble på den via bluetooth, det har jeg dog ikke selv prøvet endnu.
Editoren har en simulator i venstre side, så man kan afprøve sit program, dvs man kunne sådan set godt lege med den uden den fysiske enhed, det er dog sjovest og mest motiverende med den. 🙂
Det er også muligt at programmere den i sproget Phyton for dem der gerne vil udfordres. Phyton kan bruges mange forskellige steder, fx hvis man skal arbejde med Raspberry Pi.
Hvordan kommer vi så i gang med den der micro:bit?
Der findes masser af godt materiale på nettet, man kan evt starte på micro:bits egen hjemmeside http://microbit.org/ ulempen er dog at det meste er på engelsk. på facebook gruppen micro:bit dk er der en god blanding af lærer og “nørder” til at få inspiration og hjælp fra. Www.podconsultsbutik.dk, hvor man også kan købe micro:bit, har udgivet en rigtig fin lille bog på dansk med 10 forskellige projekter. Find den her.
Det er sådan cirka de steder jeg har startet, plus ellers hvad google har fundet frem til mig, der er dog ikke noget af det jeg har haft lyst til at dele ud til mine elever i et undervisnings forløb, ikke fordi det ikke er godt, men fordi i alle eksemplerne får de hele koden færdig. Min erfaring med kodning med elever er, at man ikke skal give dem hele kode eksemplet, da de så bare blindt kopiere den. Det er vigtigt, at man i forløbet på en eller anden måde “tvinger” dem til at forstå koden.
Derfor har jeg lavet mit eget lille introforløb til micro:bit, hvor koderne ikke er givet på forhånd. Forløbet kan ikke stå alene, det kræver en introduktion og lidt snak om hvordan block editoren virker og hvordan man koder generelt (hvis de ikke har prøvet det før).
Se det her
Jeg har prøvet det af på elever fra 4. årgang frem til 7. årgang. De ældste kan sagtens nå forløbet på en dobbeltlektion, hvor de mindste nok skal bruge lidt mere tid, den sidste opgave er også svær for de yngste og der har de nok brug for lidt ekstra hjælp.
Nogle af opgaverne kan godt løses med andre blokke end dem jeg foreslår og det er bare fint hvis de gør det 🙂
Det er vigtigt at ikke give dem løsningerne, hvis de sidder fast, men lad dem sidde og prøve sig frem, den forløsning der kommer når det endelig lykkes er alle frustrationerne værd.
Hvis du vil lave din egen version kan du gå ind her og lave en kopi af diasene.
Næste skridt er jo så at tilslutte ting til den som fx motorer, højtalere, LED lys. Men det kommer i et senere indlæg. 🙂
Hvorfor lige micro:bit?
Skal man kode og skabe i skolen og det skal man jo, er micro:bit et rigtig godt sted at starte. Den er nem at komme i gang med, den dur på alle platforme, kræver ingen besværlig installation af software og den er også billig, især når man tænker på at den er lavet til skolen. Selve micro:bit’en kan fås for ca 130kr u/moms, jeg købte et klassesæt med 10 enheder, med kabler og batteriholder til 1.499kr u/moms. Når man kigger på hvad fx LEGO mindstorm eller littlebits koster, er det meget billigt.
Ekstraudstyr til den ligger også i den billige ende, fx kan man få et inventors kit, med masser af spændende ting at tilslutte til micro:bit’en plus en bog til inspiration. Sådan et sæt ligger i ca 250kr u/moms.
Det spændende ved micro:bit’en er også at de har valgt at lade den være bar, dvs der ingen kasse omkring der skjuler de forskellige dele og kredsløb på den. Det kan give nogle gode snakke omkring hvordan sådan en mikro kontroller er bygget og virker. På den måde bliver den også et naturligt spring til mere avanceret teknologi som Arduino og Raspberry Pi.
Så der er ingen tvivl om at micro:bit’en er kommet for at blive ude hos os, jeg har allerede en stak elever der sidder jævnligt efter skoletid helt frivilligt og nørder med dem i vores makerspace.
Det er tegn på succes i min bog.