Jeg elsker aviserne i Harry Potter, hvor alle billederne bevæger sig, det ser super ud og det er ret smart. Se her hvordan nemt du kan bruge “Harry Potter” billeder til at lave eksempelvis guides til dine elever.
Jeg laver jævnligt guides til mine elever, især hvis de skal lære et nyt IT værktøj at kende.
Her står jeg tit i et dilemma, skal guiden være skriftlig eller en video.
Begge har sine fordele og ulemper.
Når den er skriftlig er det nemt for eleven at gå tilbage for at se hvordan man gjorde, hvis det nu er glemt. Det er også nemt at springe dele over hvis man har styr på noget af det. Til gengæld kan det være svært for læsesvage elever og det tager tit lang tid for dem at læse det. Det kan også være svært at beskrive en lidt mere avanceret funktion med tekst og evt. billeder.
Video er super for dem der har svært ved at læse. Det er nemt at forklare de forskellige funktioner da det bliver vist meget tydeligt i videoen. Det kan dog være svært for eleven at finde tilbage til et bestemt sted i videoen og det er heller ikke altid de kan høre hvad der bliver sagt.
Men man behøves ikke altid at vælge, der er nemlig en mellemvej og de hedder Graphics Interchange Format eller GIF.
GIF billeder er de her små “Harry Potter” billeder der kan bevæge sig (de virker dog kun på computeren), de er ret nemme at lave selv og er en fin måde på fx. at vise en funktion i en skriftlig guide.
Du kan nemlig sætte dem ind i et dokument, regneark osv som du normalt sætter et billed ind.
Se et eksempel her hvor jeg har brugt GIF billeder til at forklare nogle funktioner i google regneark.
De fleste skærmoptager har en GIF funktion, så når du har optaget din skærm så kan du konvertere den til GIF format med det samme.
Der kommer her en guide til hvordan du kan lave GIF billeder med Screencastify, som er den skærmoptager man får med via skoletube.dk
Først optage det du gerne vil vise via appen.
Når du har optaget det du vil vise, trykker du på download og vælger “Export animated GIF”
Og så downloader den på din computer og du kan lægge den ind i dit dokument fuldstændig som et almindeligt billed.
Der findes også et hav af online converter, som hurtigt kan lave dine videoer om til GIF filer. Fx hvis du har optaget noget på din mobil og gerne vil have det i GIF format.
Jeg bruger normalt denne her www.ezgif.com/video-to-gif
Det kan selvfølgelig også bruges til alt muligt andet end guides. Jeg går fx selv og roder med en idé til at eleverne skal lave deres egen Harry Potter avis på et tidspunkt. Har du nogle gode forslag hvor GIF kan bruges i undervisningen?