Ianstenz

VR med Google Expeditions

Har nu rodet med Virtual reality konceptet Google Cardboard i et lille år og der er kommet rigtigt mange gode apps til, men den bedste er nu Googles egen Expeditions. Vil derfor kigge lidt nærmer på den i dette indlæg.

Google Cardboard er uden tvivl tænkt til skoler, det er en billig VR løsning hvor man skal bruge en særlig pap brille som kan fås helt ned til små 20 kr stykket. Her efter skal man bare bruge en smartphone, som de fleste elever alligevel render rundt med i lommen, og så er man i gang.

Læs mere om mine erfaringer med Google Cardbord og hvordan du kommer i gang med det her

Det er derfor heller ikke så overraskende at Google selv har lanceret en Google Cardboard app som er hammer god til brug i undervisningen. Appen hedder Expeditions, den kan fås både til Android og iOS og er helt gratis.

Appen fungere sådan at i starten kan du vælge mellem at være Guide eller Pioner.

Er du guide, så styrer du ekspeditionen(ofte læren) og er du pioner(ofte eleven), følger du bare med.

Hvis du trykker på “led” har du nu et hav af muligheder, du kan fx vælge at se hvordan hjertet virker, se Mount Everest, Azteker og Mayaernes ruiner, se undervands livet på Galapagos øerne eller den internationale rumstation, som jeg vil bruge i dette eksempel. Der er flere 100 forskellige ekspeditioner at vælge imellem og der kommer flere til hele tiden, så der er rig mulighed for at finde noget der passer til det emne man skal undervise i.

Man vælger den ekspedition man gerne vil vise sine elever, herefter downloader den ned på telefonen og så er man i gang. Hver ekspedition har nogle forskellige scener som er 365 graders billeder man kan navigere rundt i med sin finger. Hvis man trykker med sin finger på billedet kommer der en cirkel som markere det man har trykket på.

Det vil eleverne også se, hvis de kigger i en anden retning vil de få en pil der viser dem hen til det område læreren gerne vil have at de ser.

Man kan også se om alle eleverne kigger derhen hvor man gerne vil have dem til at kigge og hvor de kigger ellers, de dukker op på guidens skærm som små smileys

I guidens version er der en tekst hvor der er noget information om billedet og ofte også forslag til hvilke spørgsmål man kan stille eleverne. Det er på engelsk, men man kan bare oversætte det til dansk når man læser det op/ fortæller om det. Alt andet er på dansk.

Man kan også stoppe/pause den som det passer en, når man gør det kan eleven ikke se mere.

Eleverne skal downloade appen og så trykke på “pioner” Her vil de kunne se lærerens ekspedition hvor de skal trykke på tilmeld, lægge mobilen i pap brillen og så er de igang. Det virker også uden briller, men det har slet ikke samme effekt, da de bliver meget mere opslugt af ekspeditionen via Virtual Reality effekten.

Det køre super godt og det er nemt at komme i gang med, både for lærer og elev. Der er dog en udfordring i forhold til at man skal være på samme netværk, dvs det virker ikke på et entreprise netværk, som langt de fleste skoler har. Her må man forsøge at finde en løsning sammen med sin IT afdeling. Hos os har vi et særligt område på skolen, hvor der er et simpelt netværk med en kode som vi så skifter jævnligt. Dvs at når vi skal bruge Google Ekspeditions sætter vi os inde for det netværk og går på det med vores mobile enheder.

Man kunne også sætte en router op med et lokalt netværk. Når man har downloadet ekspeditionen, som man kan gøre inden, behøves man nemlig ikke at være på internettet, hverken guide eller pioner.

De forskellige ekspeditioner er meget flotte og gennemførte. Det er rigtigt fint man får lidt information om de forskellige scener, det gør det nemt at fortælle om dem. Samtidigt er det nemt at bruge og man er hurtigt i gang. Den er en rigtig lækker app Google har smækket sammen her. Det eneste jeg mangler, er muligheden for at skabe sin egen expeditions, så eleverne kunne lave deres egne produktioner og vise dem for hinanden. Heldigvis så lyder det ikke til at Google er færdig med VR og expeditions, så man kan jo håbe det er en feature der vil dukke op.

Og så er det hele gratis, bortset fra brillen, som kan fås til en pris der selv kan findes på et presset budget, vi snakker et klassesæt med 30 briller til ca 600kr, måske endda mindre hvis man roder lidt rundt på nogle Kina sider ala Aliexpress eller Wish.

Min erfaring er at eleverne bliver meget opslugt af det og man hører en del wow og wauw, især i starten. Men selv når de bliver mere vant til det, er de stadig optaget af det. Det er det jeg kalder Virtual Reality effekten, man er nemlig lukket inde i en hel anden verden, hvilket gør at man ikke bliver forstyrret af alt muligt andet end lige præcis det man arbejder med. Det må jeg indrømme er en fordel, især i dag hvor der er mange ting der kan forstyrre i timerne.

Så hop på Virtual Reality bølgen, det er super sjovt både for lærer og elev, også selvom man vælger discount udgaven 😉

Facebook Comments

Regneark for begynder

På vores skole prøver vi at få mest ud af hinandens kompetencer. Det gør vi blandt andet ved at låne os selv ud på de forskellige årgange.

Sjovt nok når det har noget med IT og teknologi at gøre, er det mig der kommer på besøg. 🙂

Det er foreksembel hvis en af de andre lærer godt kunne tænke sig at få hjælp til at komme i gang med regneark i klassen.

Derfor har jeg lavet et lille introforløb til regneark, hvor man kommer igennem de mest basale ting.

Normalt laver jeg en lille introduktion, ikke for lang, hvor jeg viser hvordan man skriver en funktion osv, resten af tiden får de lov til at arbejde med opgaverne. Nogle af opgaverne har små gif videoer hvor man får lidt hjælp til opgaven.

Der er 7 opgaver. Alt efter aldersgruppen sortere jeg normalt i opgaverne, altså laver en ny version, hvor der er de opgaver jeg syntes der passer. Det komme jo også meget an på hvad de har prøvet før. Men forløbet er primært tænkt til første gangs arbejde med regneark.

Som jeg får tid og ideer, kommer der nok også lidt opgaver til med tiden.
Her du nogle ideer eller eksempler, vil jeg meget gerne se dem. 🙂

Det er lavet i Google Regneark, da det er det vi bruger på skolen, men det ville sagtens også kunne laves i andre regnarksprogrammer som Excel.

Se regnearket her og lav din egen kopi hvis du vil bruge det.

Facebook Comments

micro:bit

Jeg har arbejdet lidt med micro:bit på mellemtrinnet og har lavet et introforløb til den. Det får I her sammen med mine tanker omkring micro:bit i undervisningen.

Men først hvad er en micro:bit?

Micro:bit’en er en lille mikro kontrollere som man kan styre elektronik via kode, det vil sige man kan lave forskellige elektroniske dimser med den som fx temperatur måler, digitalt kompas, displays med billeder og tekst, kontrollere motorer osv. Ja faktisk er det kun ens evner og fantasi der sætter grænsen.
micro:bit’en er skabt til de engelske skoler hvor man har valgt at give den til alle i skolen på år 7 (11-12 årige) i 2015, ca en million enheder. Pointen er at den skal inspirerer børnene til at forstå, skabe og bygge med elektronik, i stedet for kun at være forbruger af det.

Det er også meget tydeligt at den er bygget til børn, når man ser på den. Hvis man kigge på andre micro kontrollere som fx Arduino, vil man se at man selv skal tilslutte de enheder man vil styre. Med micro:bit’en er der allerede er sat en masse enheder på den, som knapper, display, bluetooth, accelerometer og en del andre sensorer. Det gør at børnene er hurtigt i gang med micro:bit’en uden at de skal forstå en masse om ledningsføring og kredsløb, men kan koncentrer sig om koden i starten. Det skaber en høj succesrate for at ens kode virker, hvilket motivere dem til at arbejde videre.

Koden er også rigtigt nem at arbejde med. Det er en block editor ala scratch som er meget intuitiv og nem at arbejde med, man skal være opmærksom på at det meste er på engelsk, hvilket kan være en udfordring for de mindste.

Editoren kan bruges på alle platforme Chrome, Mac OS, Windows osv. Det kræver ingen installation på computeren, man downloader bare en fil og så smider den over på micro:bit’en, som hvis det var en USB pen, når filen er uploadet virker ens kode på micro:bit’en.
Man kan vist også godt bruge tablet og koble på den via bluetooth, det har jeg dog ikke selv prøvet endnu.

Editoren har en simulator i venstre side, så man kan afprøve sit program, dvs man kunne sådan set godt lege med den uden den fysiske enhed, det er dog sjovest og mest motiverende med den. 🙂

Det er også muligt at programmere den i sproget Phyton for dem der gerne vil udfordres. Phyton kan bruges mange forskellige steder, fx hvis man skal arbejde med Raspberry Pi.

Hvordan kommer vi så i gang med den der micro:bit?

Der findes masser af godt materiale på nettet, man kan evt starte på micro:bits egen hjemmeside http://microbit.org/ ulempen er dog at det meste er på engelsk. på facebook gruppen micro:bit dk er der en god blanding af lærer og “nørder” til at få inspiration og hjælp fra. Www.podconsultsbutik.dk, hvor man også kan købe micro:bit, har udgivet en rigtig fin lille bog på dansk med 10 forskellige projekter. Find den her.

Det er sådan cirka de steder jeg har startet, plus ellers hvad google har fundet frem til mig, der er dog ikke noget af det jeg har haft lyst til at dele ud til mine elever i et undervisnings forløb, ikke fordi det ikke er godt, men fordi i alle eksemplerne får de hele koden færdig. Min erfaring med kodning med elever er, at man ikke skal give dem hele kode eksemplet, da de så bare blindt kopiere den. Det er vigtigt, at man i forløbet på en eller anden måde “tvinger” dem til at forstå koden.

Derfor har jeg lavet mit eget lille introforløb til micro:bit, hvor koderne ikke er givet på forhånd. Forløbet kan ikke stå alene, det kræver en introduktion og lidt snak om hvordan block editoren virker og hvordan man koder generelt (hvis de ikke har prøvet det før).

Se det her

Jeg har prøvet det af på elever fra 4. årgang frem til 7. årgang. De ældste kan sagtens nå forløbet på en dobbeltlektion, hvor de mindste nok skal bruge lidt mere tid, den sidste opgave er også svær for de yngste og der har de nok brug for lidt ekstra hjælp.

Nogle af opgaverne kan godt løses med andre blokke end dem jeg foreslår og det er bare fint hvis de gør det 🙂

Det er vigtigt at ikke give dem løsningerne, hvis de sidder fast, men lad dem sidde og prøve sig frem, den forløsning der kommer når det endelig lykkes er alle frustrationerne værd.

Hvis du vil lave din egen version kan du gå ind her og lave en kopi af diasene.

Næste skridt er jo så at tilslutte ting til den som fx motorer, højtalere, LED lys. Men det kommer i et senere indlæg. 🙂

Hvorfor lige micro:bit?

Skal man kode og skabe i skolen og det skal man jo, er micro:bit et rigtig godt sted at starte. Den er nem at komme i gang med, den dur på alle platforme, kræver ingen besværlig installation af software og den er også billig, især når man tænker på at den er lavet til skolen. Selve micro:bit’en kan fås for ca 130kr u/moms, jeg købte et klassesæt med 10 enheder, med kabler og batteriholder til 1.499kr u/moms. Når man kigger på hvad fx LEGO mindstorm eller littlebits koster, er det meget billigt.

Ekstraudstyr til den ligger også i den billige ende, fx kan man få et inventors kit, med masser af spændende ting at tilslutte til micro:bit’en plus en bog til inspiration. Sådan et sæt ligger i ca 250kr u/moms.

Det spændende ved micro:bit’en er også at de har valgt at lade den være bar, dvs der ingen kasse omkring der skjuler de forskellige dele og kredsløb på den. Det kan give nogle gode snakke omkring hvordan sådan en mikro kontroller er bygget og virker. På den måde bliver den også et naturligt spring til mere avanceret teknologi som Arduino og Raspberry Pi.

Så der er ingen tvivl om at micro:bit’en er kommet for at blive ude hos os, jeg har allerede en stak elever der sidder jævnligt efter skoletid helt frivilligt og nørder med dem i vores makerspace.

Det er tegn på succes i min bog.

Facebook Comments

Vi skal ikke skabe innovative elever?

Selvom jeg er enormt glad for mit eget lille blog univers og er endnu mere benovet over, at der faktisk er nogen der læser det ind imellem. Så har jeg altså smidt dette indlæg ind på folkeskolen.dk i håb om, at lidt flere vil læse det, da jeg syntes det er det vigtigste og bedste indlæg jeg har skrevet til dato

Læs det her http://www.folkeskolen.dk/594623/vi-skal-ikke-skabe-innovative-elever

Kom gerne med dit indspark, vær enig, uenig eller bare nysgerrig, så længe vi bliver klogere sammen.

Facebook Comments

Jojo, men jeg er altså ikke sådan en IT nørd

Jojo, men jeg er altså ikke sådan en IT nørd, er en sætning jeg tit har stødt på når jeg har snakket om hvor fedt det er, at arbejde med kodning i timerne. Men det behøves man bestemt heller ikke at være for, at komme i gang med, at kode i sine timer.

Jeg vil i dette indlæg, som det første i mine “kodning i skolen” serie vise hvordan du kan kode sammen med dine elever, uden at nogensinde have skrevet eller set så meget som en linje kode.

Men hvorfor er det egentlig vi skal beskæftige os med kodning i skolen? Der jo ikke meget tid, til det faglige pensum, de skal nå i forvejen. Kan det overhovedet svare sig at presse det ind? Er det ikke bare en IT nørdet niche for de få?

Første gang jeg rigtig beskæftigede mig med kodning i skolen, var da jeg meget mod min vilje fik et 6. klasse N/T hold på mit skema. Selvom jeg faktisk har det som linjefag, er jeg ikke særlig begejstret for Natur/Teknologi(dengang teknik), det har nok noget med, at der er meget klippeklistre og det har jeg virkelig et stramt forhold til. Så er jeg også helt klart mest til teknologi delen. Men når jeg kiggede på fagbøgerne, fyldte naturen godt nok meget. Jeg vidste at de havde haft en rigtig natur nørd som lærer før, så det havde de haft masser af, jeg valgte derfor at gå all in på teknik delen. Et af emnerne i min årsplan blev internettet, i det forløb valgte jeg at de selv skulle kode en hjemmeside via HTML.
HTML er det kodesprog som alle hjemmesider er skrevet med, det er et forholdsvis simpelt sprog, hvor man kan skrive nogle få linjer og have et resultat med det samme, så oplagt til elever. Plus så krævede det ikke noget specielt program, man skulle bare skrive det i windows notepad, som lå på alle windows maskiner og så gemme det som en html side og så kunne man se resultat med det samme.

Det var en kæmpe succes! Især for computerspils drengene, hvor der var et par tunge imellem, som normalt ikke var særlig interesseret i undervisningen, men det her fik dem altså helt op på stolen og i gang. Noget andet jeg så, var at de elever der normalt var dygtige i matematik, fandt det meget nemt og naturligt og de fik meget hurtigt lavet nogle ret flotte hjemmesider.

Når man koder er det vigtig, at det bliver skrevet i den rigtige rækkefølge og på den rigtige måde, når man først har styr på det, kan man eksperimentere med det og skabe mere nyt. Det er fuldstændig det samme man gør i matematik, man skaber en algoritmisk fremgangsmåde, når man først har styr på den, kan man nærmest lave alt.

Så kodning kan være med til, efter mine erfaring, at skabe motivation og en algoritmisk tankegang. Især for de elever der ikke er så glade for matematik, er det her en god og positiv vej ind i matematikkens verden for dem. Og så er der noget magisk ved, at skrive noget tekst på skærmen og se det blive til noget helt andet på computeren, eller endda fysisk i form af eksempelvis LED lys der blinker eller robotter der bevæger sig. Har endnu ikke haft elever der ikke er blevet lidt tryllebundet af den verden, når vi har arbejder med det og det er både piger og drenge, nørdet og ikke nørdet. Der er bare noget helt særligt ved at gå fra forbruger til skaber.

Fra da 8. klasse havde besøg af Edunør på Friskolen Skallerup i juni 2016

Og nu kommer den så, Jojo, men jeg er altså ikke sådan en IT nørd. Og det er fair nok, men hvis du ikke er bange for at lege sammen med dine elever, så er det heller ikke nødvendigt at være en IT nørd. Her er det forløb jeg normalt laver i matematik, første gang mine elever skal snuse til programmering, jeg plejer at bruge ca. en dobbelt time på det (de har det med, at få mig overtalt til, at bruge mere tid på det). Jeg vil vove at påstå alle lærer kan lave det forløb, uanset deres IT kompetencer. Jeg har prøvet at lave det fra 5. til 9. klasse og det har altid været et hit.

Det første jeg gør er at sætte dem sammen 2 og 2, her beder jeg dem om, at kode hinanden, det skal de gøre ved at den ene skriver nogle kommandoer ned på et papir, i den rækkefølge den anden skal lave dem.

fx:

gå
gå
gå
drej til højre
gå
drej til venstre
vink
gå
osv.

Har man god tid kan man evt. lave en bane de skal programmere hinanden igennem. Skal det være rigtigt svært, kan de gøre det med bind for øjnene.

Det er vigtig at de er enig om, hvad kommandoerne betyder inden de går i gang.

Det her hjælper dem til, at forstå hvor vigtig rækkefølgen er når man koder.

Herefter skal de ind til computeren, gerne en computere per elev, hvis muligt. Min erfaring er, at sidder de 2 ved en computer, er det kun den der sidder og taster der får noget ud af det.

Nu beder jeg dem om, at gå ind på hjemmesiden code.org/learn

Her kan man vælge imellem flere guides til at kode. De er alle i et specielt kodesprog for børn, et såkaldt blok kodesprog, det smarte ved det, er at man ikke behøves at skrive en masse uforståelig kode med engelske udtryk, men man kan bare trække blokke sammen og så er det hele på dansk.

Jeg plejer at bestemme hvilken de skal lave og hvis der er tid derefter må de selv bestemme. Mine favoritter til start er “Minecraft” eller “Klassisk Labyrint”, da de er så tilpas nemme, at alle føler de kan finde ud af det. De dygtige kan så arbejde videre med noget lidt sværere bagefter.

Som lærer behøves du ikke køre hele guiden igennem inden timen. Det er lavet så der er masser af hjælp og det er meget logisk hvad man skal for at komme videre. Skulle der ske det en elev når en blindgyde og du heller ikke helt kan se løsningen, jamen så sæt jer sammen og prøv og se om i ikke kan løse den sammen. Det gør jeg tit sammen med mine elever, med det viser jeg, at man kan ikke vide det hele, det er okay at fejle og sammen kan vi løse det meste. Er tiden knap, så er der helt sikkert en anden elev der sidder med løsningen, som man kan få hjælp af.

Når dine elever laver forløbet, så prøv at observere deres tilgang til problemerne og hvordan de normalt gør i matematik, det er en ret spændende observation.

Nu er du sikkert gået langt over din dobbelt time eller er blevet nødt til, at love dine elever, at i skal bruge mere tid på det. Selvom det faglige ikke er så tydeligt i dette forløb, så er jeg sikker på at de har fået en masse ud af det, især i forhold til deres problemløsende tankegang. Og det er helt sikkert tiden værd.

Hjemmesiden er en del af Hour of Code initiativet, som skal bringe kodning ind i skolen og hjemmene. Vil man være en aktivt del af det, kan man tilmelde sig og gennemføre en af guidesne fra d. 5-11 december sammen med en masse andre børn i hele verden. Det er en god mulighed for at lave en lille happening ud af det, hvis man syntes det kunne være sjovt.

I mit næste indlæg vil jeg kigge på nogle af de forskellige kode guides og sprog der er brugbare til skolebrug, hvor jeg blandt andet vil kigge på Apples nye initiativ swift playgrounds.

Facebook Comments

Cast for Education

Der er rigtig mange der har kigget på Googles Chromecast til undervisningsbrug, blandt andet mig selv. Med Chromecasten kan man caste ting fra sin mobile enhed eller computer op på en skærm eller projektor, det er ret fedt at slippe for kablerne i klasselokalet plus så er det lækkert, at eleverne hurtigt lige kan vise deres skærm på smartboardet.

Den er også billig 250-300kr, i forhold til fx apple tv til ca. 900kr. Chromecasten virker selvfølgelig perfekt med Googles egne produkter, men den virker også fint på andre styresystemer, så længe du bruger en Chrome browser. Selv Apples iPhone og iPad virker nogenlunde på den. Især i et BYOD klasseværelse er den ret smart.

Der er dog 2 store ulemper i forhold til undervisningsbrug. Den understøtter ikke entreprise netværk, som langt de fleste skoler bruger. Så det kræver nogle seriøse ninja tricks fra IT afdelingen før de kan køre. Den anden ulempe er, at man kan ikke bestemme hvem der har adgang til den, så dvs. at alle der er på samme netværk som chromecasten har adgang til den, uanset hvor de er henne på skolen. Vi kan nok alle komme i tanke om nogle elever der kan få en fest ud af det, især på en stor skole kan det blive rigtigt svært og finde ud hvem der laver “sjov” med en.

Der har selvfølgelig været et stort ønske til en “skole” opdatering til Chromecasten. Google har fundet en anden og gratis løsning, nemlig med en app kaldet Cast for Education. Den omdanner simpelthen din computer til en Chromecast. App’en virker på alle computere via en Chromebrowser. Fordelene er, at den virker på tværs af netværk og man kan bestemme hvem der har adgang til den, altså den perfekte skole Chromecast. Man skal være opmærksom på, at appen kun virker for skoler med en Google Apps for Education konto.

For at komme i gang skal du starte med at hente Appen her

Lære del

Når man starter den, får man dette billed.

Tryk på share knappen, for at give elever adgang til computeren.

Her kan du tilføje email, grupper og dine Google Classrooms. Især den sidste del, er rigtig smart og virker super.

Når du vælger en, kan du bestemme hvordan dine elever skal have adgang igennem appen.

Her kan du vælge om eleverne skal requeste, altså du skal give tilladelse, før de kan caste deres skærm. Eller du kan give dem fri adgang. Her i dette eksembel kan du se, at lærerne der er tilknyttet classroomet kan præsentere uden tilladelse, men eleverne skal have tilladelse af ejeren.

De der har fået tilladelse, kan nu caste deres skærm via en chromebrowser op på den computer hvor appen køre.

Elev del

Hvis de allerede har cast appen installeret, trykker eleverne på den lille firkant med signal logoet, ellers trykker de på de 3 prikker og trykker på Cast.

Så får de dette billed op, nu skal de vælge hvilken computer de vil caste til og deres skærm popper op på den computer.

Nu er det bare og sørge for, at computeren er sat til klassens projektor og så kan eleverne caste deres skærm op på projektoren. Slut med skift af kabler, filer der bliver sendt frem og tilbage, USB stik osv. De caster simpelthen bare deres skærm op på projektoren.

Jeg skal ærlig indrømme jeg havde håbet på en funktion, hvor man som lærer kunne caste sin skærm ud til elevernes skærm, ligesom Splashtop Classroom. Det kan man desværre ikke, men man kan jo håbe på, det er noget der kommer i en senere opdatering.

Facebook Comments

Nye opdateringer til Google Classroom

I sidste uge poppede der 3 nye opdateringer op, til Google Classroom. Jeg har kigget lidt på dem.

Nu er det muligt for forældre og værger, at følge med i hvad deres børn laver via Classroom. Jeg har ofte fået forældre ønsker om, at de gerne vil kunne følge med i hvad der sker på Classroom. Min løsning indtil videre har været, at bede dem om at kigge deres børn over skulderen og kigge på klassens intra kalender hvor alle afleverings fristerne automatisk ligger fra Classroom. Det har desværre ikke altid været nok, men Classroom har altså ikke haft en forældre del før nu.

Der er kommet en funktion der hedder “Send email til værger” Her kan man få Classroom til, at sende en daglig eller ugentlig opsumering per email til forældrene. En funktion jeg er sikker på jeg kommer til at bruge.

Man skal være opmærksom på, at skolen administrator af google skolekontoen skal ind og godkende funktionen, før man får disse valgmuligheder. læs mere om hvordan man gør det her.

Del strømmen ind i emner. Når man når hen på skoleåret kan strømmen i Classroomet godt være noget fyldt op og det kan være frustrerende at scrolle igennem alle opslagene for, at finde det ene man lige skulle bruge til prøven. Det har google nu løst, via en emne funktion. Når man laver et opslag, kan man nu tildele opslaget et emne.

Når man har givet det et emne, dukker emnet op i venstre side af strømmen, her kan man så klikke på det og alle de opslag med det emne dukker op.

Håber stadig på, at der kommer en decideret søgefunktion på et tidspunkt, men det her er det næst bedste.

Til den kreative lærer er det nu blevet muligt, at tegne og skrive direkte ovenpå elevernes opgaver via en tablet eller smartphone. Hvis man åbner elevernes opgaver via en tablet eller smartphone, får man nu en lille kuglepen som funktion.

Hvis man trykker på den får man en bjælke, med forskellige tegne funktioner.

Og så er det bare, at tegne løs.

Når man har trykket gem, kan eleven se det.

Kan ikke rigtigt finde ud af om det er en funktion der gør mit arbejde nemmere, men sjovt, det er det hvert fald. 🙂

Der er også kommet en ny app der hedder Google Cast for Education, som gør din computer til en Chromecast beregnet til skolen, meget spændende. Jeg skriver lidt om den i næste indlæg.

Facebook Comments

Den store læsedyst

Inden sommerferien kom vores læsevejleder med en udfordring. Hun har altid lavet en læse konkurrence hen over sommerferien for, at få eleverne til at læse imens de har ferie, men de sidste par år har deltagelse antallet desværre været ret lavt og det var hun jo noget træt af.

Hun kom til mig med en idé om, at de kunne dyste indbyrdes og følge med i det i ferien. Istedet for at læse en masse sider og så bare håbe på at det var nok til at vinde når ferien var slut.

Jeg kunne så fortælle med et blink i øjet, at hun sådan set var ved at gamificer hendes konkurrence. Gamificering sådan i korte træk går ud på, at man tager elementerne fra spillenes verden og putter det ind i sin undervisning eller læsekonkurrence i det her tilfælde.

Formen var ret simpel, der skulle være 4 spillere på et hold som så dystede imod hinanden i læste antal sider hen over sommerferien. Der hvor det blev lidt teknisk udfordrende var, at de helst skulle kunne følge med i hvor langt de var i forhold til hinanden.

Det løste vi ved at lave et Google regneark som blev delt imellem de 4 spillere. Det er ret simpelt med 4 søjler til at skrive ind i og en graf der illustrere hvor langt de er i forhold til hinanden. Det kræver ikke meget regnearks erfaring før man kan lave det. I får selvfølgelig også lige skabelonene, så kan i selv lave en kopi, hvis i vil prøve det af.

Klik på billedet for at komme ind på skabelonen.

Dette kan også sagtens laves i Excel online, der må I bare selv lave en skabelon. 😉

Den svære del var at få arkene ud til deltagerne, her valgte jeg nok den absolut mest besværgelige måde. Jeg lavede selv alle arkene til de enkle hold og så sendte jeg mails rundt til hver enkel deltager med et link til deres ark. Det var et kæmpe arbejde, der skal jeg finde en bedre løsning.

En løsning kunne være at ligge skabelonen ud på Classroom og så lade de enkle hold selv oprette det. Det vil jeg skyde på, at de godt kan finde ud fra 5-6 klasse og opefter.

En lille bonus feature er, at vi som lærer også kunne følge med i hvordan det gik med de enkle hold og det var ret sjovt.

Konkurrencen var en stor succes og næsten hele skolen deltog.

En af de ting vi kunne se der var et problem, var hvis hvis deltageren ikke var helt jævnbyrdige, så mistede vi dem der var bagefter og dem der var foran satte også farten ned.

Læren i klassen kan selvfølgelige lave jævnbyrdige hold, men jeg syntes det er vigtigt det er frivilligt, så det er lysten der styrer værket. så derfor mener jeg de selv skal have lov til, at bestemme så meget som muligt. Derfor kan man som lærer jo godt komme med forslag.

En anden løsning kunne være, at lave achievements, som også helt er i gamifications ånd. Det kunne foreksembel være, når du har læst 100 sider så får du titlen som superlæser, 250 sider monsterlæser, 500 crazy super viking læser osv. det skal helst være sådan at de først popper op når man rammer siderne. Det kunne evt. løses via en hjemmelavet add on til regnearket. Hvis der er nogen der har nogle bedre forslag, så kom gerne med dem.

Dette skulle gerne give et element mere end selve konkurrencen om spilleren imellem, så selvom man er håbløst bagefter, har man stadig noget og kæmpe for.

Jeg har heldigvis helt til næste sommerferie til, at løse de udfordringer og jeg skal selvfølgelig nok dele dem når det lykkes.

Facebook Comments

Skoleårsforsætter

Har aldrig gjort i det med nytårsforsætter, men for nogle år siden lavede jeg mit første nytårsforsæt, det handlede om at jeg gerne ville se en gammel barndomsven noget mere og det lykkedes ret godt og vi har set hinanden jævnligt siden.

Det inspirere mig til at lave nogle skoleårsforsætter til det nye skoleår. Det fungere godt og motiver mig. Det er super, at have noget konkret jeg gerne vil med skoleåret, så det ikke bare bliver det samme som sidste år.

Normalt holder jeg dem for mig selv, men helt eksklusivt for I lige en smag på hvordan jeg gør, både i år men også sidste år.

Det er ofte noget jeg gerne vil prøve af eller blive bedre til. Jeg laver normalt 3-4 fortsætter og ellers har jeg ikke så mange regler omkring det. Det betyder også, at de er meget forskellige fra år til år. Der er gerne en eller to hvor jeg sætter baren lidt højt. Det er også okay hvis det ikke altid lykkedes for mig, bare jeg når derhen af.

Her er de forsætter jeg lavede sidste år.

Ja den sidste satte jeg baren ret højt og det lykkedes heller ikke, ikke engang tæt på. Men det er også meget rart, at få bekræftet man er det rigtige sted, nemlig i udskolingen.

De andre to lykkedes heldigvis, sammen med en hel masse andre ting som ikke har været på min liste, og det har været en fest.

Mine nye forsætter ser sådan her ud:

Igen sætter jeg baren ret højt på den sidste. Men nogen gange skal man række efter stjernerne og så når man måske æblet i æbletræet, eller noget i den retning.

Jeg kan kun anbefale at lave skoleårsforsætter, det er ret sjovt og motiverende. 🙂

Facebook Comments

Jeg er træt

De sidste 2 måneder har jeg været træt.

Træt, på grund af for meget arbejde.

Træt, på grund af jeg har involveret mig i mere end jeg kan overskue lige pt.

Træt af, at jeg ikke har haft mere overskud til min familie.

Træt af, at vi ikke kan forstå hvor vigtig en god uddannelse er for vores samfund.

Træt af, at vi ikke forstår hvor vigtig læreren er for en god uddannelse.

Træt af, at vi har mere fokus på kompetencer end dannelse og innovation.

Træt af fokus på tal, istedet for mennesker.

Træt af, at det er så svært for os, at hjælpe andre mennesker.

Træt af, at vi ikke kan passe på vores jord.

Træt af, at vi ikke kan tænke anderledes end vækst.

Træt af nej og ja hatte.

Træt af snak, men ingen handling.

Træt af debatøre der kun er interesseret i at få ret, istedet for at blive klogere.

Træt af, at ingen tager ansvar.

Træt af penge.

Træt af mistillid.

Hvorfor giver jeg så ikke bare op? Tjaa jeg er en ret dårlig taber. Men det er nok mest på grund af opbakning fra min fantastiske familie. Udsædvanlig dygtige kollegaer der forstår, at engang imellem er man bare træt. Elever og forældre der går rundt med et lille smil på læben, på grund af vores arbejde. Og så er vores allesammens skole alt for vigtig til at give op på, uanset hvor træt man er.

Heldigvis er det snart sommerferie, som jeg skal nyde sammen med min familie og gode venner. Masser af kognitiv opladning, så jeg er klar til et nyt skoleår, som bliver endnu bedre, endnu sjovere og endnu vildere.

Fordi den eneste evige vækst, er den kognitive.

Facebook Comments